Forside
nyhedsbrev

Nyhedsbrev september 2011

Johansen & Maxsø er atter fremme med nyt til dig. Kalenderen remser efterår op, selvom det i skrivende stund er sol og 20 grader. I Slotshaven i Gentofte hvor vi har til huse, har den smukke park bestemt heller ikke overgivet sig til de mørke og ruskende stunder endnu.
 
Og netop det at overgive sig er et vitalt tema og en udfordring i pagt og symfoni med naturen ? og sin egen sande natur. Her i september gennemgik fem modige, åbne, søgende og forberedte kvinder og mænd, vores Visions Søgning (udesidning), hvor det at søge ind til dybden af sin egen visdom, kræver en absolut overgivelse i flere perspektiver. Læs mere om deres rejse i nyhedsbrevet.

Vi ønsker dig god læsning og en smuk start på det snarlige 'rigtige' efterårs komme.

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

- Mindfulnessundervisningen på Riget - de flotte foreløbige forskningsresultater er nu fremlagt på international konference
- Årets Visions Søgning i skovene i Midtjylland er afholdt med meget store oplevelser til følge
- Gratis minikursus/infoaften om mindfulness, forskning og Mindfulness Based Stress Reduction (MBSR) program
- Åbent 8 ugers MBSR program med start den 24. oktober 2011. OBS! Kun tre pladser tilbage
- Åbne mindfulness aftenkurser for nybegyndere og for fortsættere
- Nye episoder af web-TV på ledelsestv.dk

Mindfulnessundervisningen på Riget

Heinrich Johansen underviser sammen med Eve Bengta Lorenzen på et 3-årigt forskningsforsøg med mindfulness (Mindfulness Based Stress Reduction/MBSR), på Rigshospitalets Smerteklinik.

For ganske nyligt blev de foreløbige meget positive resultater fremlagt på international kongres i Tyskland, og det er således første gang, at der præsenteres solide resultater på smerteområdet med mindfulness. Der er signifikante forbedringer efter et 8-ugers MBSR program og med den måde vi underviser på. Mest signifinate forbedringer ses på energi, depression og angst og klare forbedringer på bla. smerteaccept og nedsat smerte. Da forskningen endnu ikke er afsluttet (1/3 af deltagerne er ikke færdige), kan der således kun være tale om foreløbige resultater, men meget interessant og lovende ser det ud.

Årets Visions Søgning

De fem deltagere i årets søgning, havde forberedt sig fysisk, psykisk og spirituelt gennem flere måneder, inden selve dagene med Visions Søgningen. Fire dages ritualer i de smukke midtjyske skove (bl.a. 48 timers alenesidning, svedehytter og bålceremonier mm.), var med til at give de søgende en indsigt og en oplevelse for livet. Mange af os moderne mennesker har glemt, hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvad livet virkeligt handler om for os. Vi har mistet kontakten til vores livsformål og en Visions Søgning handler om at genskabe kontakten til dette. Det er en udfordrende, lang og meget smuk rejse; at med støtte fra naturen, vende hjem til sin egen sande natur og leve i pagt med ens sande værdier og behov.

Allerede nu er det besluttet at vi i 2012 afholder to Visions Søgninger, nemlig både tidligt sommer og tidligt efterår.

Gratis minikursus/infoaften om mindfulness, forskning og Mindfulness Based Stress Reduction (MBSR) program
Tirsdag den 4. oktober 2011 kl. 19.00. Deltag i denne aften og få mindfulnessøvelser til hjemmebrug, samt indsigt i det unikke forskningsbaserede 8 ugers MBSR-program. Hør om forskningen på bl.a. Rigshospitalets Smerteklinik og bliv klogere på om du skal deltage i efterårets kommende åbne MBSR-kursus med start den 24. oktober, der er for alle interesserede. Du kan læse mere her.

Åbent 8 ugers MBSR program med start den 24. oktober 2011
Fra mandag den 24. oktober 2011 og 8 uger frem kan du deltage i Heinrichs første åbne MBSR-forløb. Normalt underviser han kun på lukkede hold på hospitaler, fagforbund mm.

Dette intensive kursusforløb er for dig der bl.a. ønsker personlig udvikling og indsigt, håndtering af stress, støtte til udfordrende livsomstændigheder herunder sygdom mm. Bemærk at du på den ovennævnte gratis infoaften, kan få indsigt i kursets indhold inden du beslutter dig for din deltagelse.

OBS! Kun tre ledige pladser tilbage på selve MBSR-kurset. Du kan læse mere her.

Åbne mindfulness aftenkurser for nybegyndere og for fortsættere
Nye korte aftenkurser for nybegyndere med start den 25. oktober 2011. Et tilbud til dig med kun lidt eller ingen erfaring med mindfulness meditation. Nye fortsætter korte aftenkurser samt lang stilhedsdag, for let øvede og øvede mindfulness praktiserende. Læs mere her.

Mindfulness er ikke en afvigelse; det er et afklaret møde med virkeligheden.

Nye episoder af web-TV på ledelsestv.dk
Så er der nye episoder af web-TV på ledelsestv.dk. Surf ind på siden og abonnér gratis på kommende episoder. Du skal bare klikke i øverste højre hjørne på forsiden, hvor der står: Abonnér på ledelsesTV. Se mere her.

Med ønsket om en glædelig start på efterårets rusken.

Peter & Heinrich

Johansen & Maxsø ApS
Ved Slotshaven 3
2820 Gentofte
www.johansenmaxsoe.dk
info@johansenmaxsoe.dk

 
Infoaften om Visions Søgning (Udesidning)
Tirsdag den 26. juni kl. 19:00. Hør om Heinrichs 8 mdr. lange Visions Søgning forløb, afsluttende med knap 11 døgns faste i den canadiske vildmark. Få indsigt i kommende Visions Søgning i Danmark, hvor tilmelding er åben nu. Læs mere under "Kalender".
Aftenkurser i mindfulness
Den 29.5 og 12.6 kl. 18:30-21:30. Kurserne kan tages enkeltvis eller samlet. Læs mere under "Kalender" på forsiden.
Intensivt 8 ugers mindfulness program
Næste 8 ugers intensive MBSR kursus starter i september 2012. Infoaftener i august og september. Læs mere under "Kalender" på forsiden.
JOHANSEN & MAXSØ ApS  •  VED SLOTSHAVEN 3  •  2820 GENTOFTE  •  TELEFON 7020 0929  •  info@johansenmaxsoe.dk