Forside
nyhedsbrev

Mindfulness in Leadership - Den bevidste leder

- "Intet du siger eller gør som leder, kan måle sig med kraften af dit nærvær."

Lederskab af sig selv og med andre, handler først og fremmest om at fremdrage sine iboende evner og trække på den viden og de ressourcer, der er naturlige og sande for den enkelte. At gøre det der kaldes på fra øjeblik til øjeblik; at komme fra mindfulness.

Det handler om at evne udfordringen i "det åbne rum". Der hvor intet er givet på forhånd, men det nødvendige udøves mens det skabes. I øjeblikket. Vi har alle evnerne til at lede.
Vi har alle evnerne til at integrere Mindfulness in Leadership.

Evnen til mindfulness er den medfødte intelligens og visdom vi alle har adgang til. Mindfulness træning vækker denne medfødte gave. At se tingene som de virkeligt er og at gøre det der kaldes på - det er visdom, vor medfødte intelligens.

Mindfulness in Leadership er et skræddersyet ledelsesforløb, hvor din evne til at være bevidst om handlinger, tanker, følelser og kropssignaler, styrker din væren og dit lederskab i dagligdagen.

Helt praktisk opøves kvaliteten af nærvær med dig selv og andre, gennem opmærksomhedstræning. Som Shakespeare berømte frase - "To be or not to be, that is the question", ligger hele forskellen i at være eller ikke at være – sig bevidst, nærværende… sig selv.

At træffe bevidste velovervejede valg, der kommer fra et kreativt, åbent og sandt sted i dig som leder,  skaber tryghed. Du vil fremstå mere tillidsfuld og autentisk og håndtere konflikter og forandringer generelt, med en større rummelighed og accept – som en naturlig del af dig og dit lederskab.

I Mindfulness in Leadership støtter De 7 Mindfulness Grundholdninger (ikke-dømmende, ikke-stræbende, accept, tillid, tålmodighed, beginners-mind og give-slip), et fundament som leder, der rækker langt ud over - og længere ind i - hvad lederskab og ledelsesprogrammer, normalt beskæftiger sig med.

At kunne håndtere konflikter, stress og forandringer på jobbet og i privatlivet, handler i sidste ende om at have kontakt og tillid til sine egne ressourcer. At kunne rumme hvad der foregår i dig, uanset hvad der foregår omkring dig. Som leder og som menneske.

Træning i respektfuld og tydelig kommunikation indgår som en naturlig del af kurset. Du vil derved øge muligheden for at respondere bevidst, fremfor at reagere ubevidst.

På kurset fokuseres på, at koble mindfulness-praksis til hverdagens kendte situationer og vanlige udfordringer. Refleksion over egen praksis er væsentligt når vi arbejder med de lag af lederskabet, der ikke er synligt for det blotte øje. Det handler om at fremdrage viden, fremfor at få tilført ny viden.

Du vil blive undervist efter 2500 år gammel visdom, kombineret med tidens seneste resultater indenfor hjerneforskning, indsigt i nervesystemet og menneskets natur. Læs mere om mindfulness her.

Praktisk
Forventet kursusstart 2012. Datoer og pris følger.

Underviser:  Mindfulnesslærer, meditationsformidler og Mindfulness Based Stress Reduction (MBSR)-instruktør (1-årig uddannelse efter international standard), samt ledelseskonsulent - Heinrich Johansen.

For mere information kontakt Heinrich via hj@johansenmaxsoe.dk.

 
Infoaften om Visions Søgning (Udesidning)
Tirsdag den 26. juni kl. 19:00. Hør om Heinrichs 8 mdr. lange Visions Søgning forløb, afsluttende med knap 11 døgns faste i den canadiske vildmark. Få indsigt i kommende Visions Søgning i Danmark, hvor tilmelding er åben nu. Læs mere under "Kalender".
Aftenkurser i mindfulness
Den 29.5 og 12.6 kl. 18:30-21:30. Kurserne kan tages enkeltvis eller samlet. Læs mere under "Kalender" på forsiden.
Intensivt 8 ugers mindfulness program
Næste 8 ugers intensive MBSR kursus starter i september 2012. Infoaftener i august og september. Læs mere under "Kalender" på forsiden.
JOHANSEN & MAXSØ ApS  •  VED SLOTSHAVEN 3  •  2820 GENTOFTE  •  TELEFON 7020 0929  •  info@johansenmaxsoe.dk