|
| Af Peter Maxsø En af mine gode kollager introducerede mig for mange år siden til forhandlingens ædle kunst. Indtil da, havde mit billede af forhandling været noget med store arbejdsmarkedsforlig, og dygtige forhandlere var enten teknokrater med tal som speciale eller bilsælgere med perletænder og rappe replikker. Men med et stod det klart for mig, at forhandling er alt lige fra, hvem der tager opvasken derhjemme, til beslutninger om, hvor julen skal fejres. Og i arbejdsmæssig sammenhæng på samme vis ting som: Hvem følger op på aftalerne fra mødet, hvordan skal vi indrette den nye etage, hvad skal vi have på dagsordenen til Personalemødet, hvornår skal vi have nye IT-systemer, hvor skal sommerfesten foregå, og sådan kan man blive ved. Og hertil kommer de gængse forhandlingssituationer om løn, barsel, ferie, firmabil og andre vilkår. |